Hold dig opdateret

Team Lead – Greentech

Vil du stå i spidsen for et stærkt ingeniørteam og spille en nøglerolle i udviklingen af tekniske løsninger til den globale vindmølleindustri?

Hos Hans Følsgaard søger vi en stærk Team Lead, der både kan lede dygtige tekniske specialister, styre projekter og skabe nye forretningsmuligheder.
 

Rollen – en leder med både teknisk og kommerciel gennemslagskraft

I denne rolle får du ansvaret for at samle teknik, teamet og forretning i én retning.

  1. Ledelse: Teamledelse og organisering i Danmark, Kina og Indien Planlægning mod klare mål og styring af indsatser Udvikling og motivation af erfarne, teknisk dygtige medarbejdere gennem tæt-på-ledelse Skabe følgeskab og retning i et internationalt team
  2. Struktur: Optimering af interne arbejdsgange og processer Kvalitetssikring og dokumentation (NCR, PPAP) Effektiv planlægning af projekter og ressourcer
  3. Projektstyring: Prioritering og styring af projekter fra idé til idriftsættelse Konkretisering af indsatser ud fra kundetegninger Samarbejde med teknisk produktchef og leverandører – inkl. kontrakter og sourcing af nye leverandører
  4. Konceptudvikling: Udvikling af nye tekniske idéer og løsninger. Du kombinerer teknisk forståelse med et kommercielt mindset. Du spotter muligheder i markedet og bygger nye koncepter ovenpå de projekter og løsninger, vi allerede leverer – så vi øger både kundeværdi og forretning.
     

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med ledelse af ingeniører eller tekniske specialister
  • Har solid erfaring med tekniske projekter – gerne fra vindmøllebranchen
  • Arbejder struktureret, kvalitetsbevidst og formår at skabe overblik i komplekse forløb
  • Har en naturlig kommerciel forståelse og evner at se nye muligheder i eksisterende løsninger
  • Trives i et internationalt miljø og kan samarbejde på tværs af kulturer og fagligheder
     

Hvad tilbyder vi?

  • En nøgleposition i en global tech virksomhed med fokus på grøn energi
  • Ledelsesansvar for et stærkt, dedikeret team
  • Mulighed for at præge både produkter, arbejdsgange og forretningsudvikling
  • En kultur præget af initiativ, kort vej til beslutninger og højt fagligt niveau
  • Et internationalt miljø med samarbejde mellem Danmark, Kina og Indien
     

Interesseret?

Hvis du er drevet af at være med til at udvikle vindmølle-industrien og samtidig udvikle dig og dit team, så glæder vi os til at høre fra dig.

Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte HR Manager Louise Buur på +45 21 20 44 67.
 

Om Følsgaard

Følsgaard er en international tech-virksomhed med fokus på teknologiske løsninger. Fra virksomhedens begyndelse i 1922 har Følsgaard solidt cementeret sin position i teknologiens forreste linje. Gennem årtier har virksomheden ikke blot fulgt med tiden, men også aktivt formet og defineret teknologiske løsninger, der har drevet industrien fremad. Med en indgroet forståelse for markedsbehov har Følsgaard konstant udviklet produkter og løsninger, der adresserer specifikke industrielle udfordringer. Vi har hovedkontor i Køge og endnu et dansk kontor i Ry, samt datterselskaber i Norge, Tyskland, Indien og Kina, som danner rammerne for et dedikeret team på 120 medarbejdere.

Hos os er der højt til loftet, korte beslutningsveje og stor mulighed for at sætte dit præg. Vi favner bredt og udvikler os konstant – både som virksomhed og som mennesker.

Hos os er samarbejde, ansvar og ordentlighed nøgleord. Vi arbejder i flade strukturer, tænker langsigtet og værdsætter nysgerrighed, faglighed og handlekraft.

 

[Include file 'Blocks/Overlay/Custom__Blocks.cshtml' not found in 'Templates/Designs/Rapido/Paragraph/Overlay.cshtml']